Sammen tager vi initiativ til et mere ansvarligt byggeri
Som den største danskejede leverandør til byggeriet – med salg og distribution af byggematerialer – ønsker Bygma at være med i udviklingen af et mere ansvarligt byggeri i Danmark.
Vi støtter op om nye initiativer og har en ambition om, at det skal være lettere for bygherrer, arkitekter, håndværkere og entreprenører at bygge med miljø- og indeklimacertificerede produkter og materialer.
Ansvarligt byggeri
Ansvarligt byggeri tager højde for hele byggeriets livscyklus. Ansvarligt byggeri er sunde bygninger med en god livscyklusvurdering, hvor der er fokus på en mindre klimapåvirkning, gode og sunde forhold for brugerne af byggeriet, i form af gode lysforhold, akustik og luftkvalitet.
En god livscyklusvurdering indebærer en lang levetid for byggeriet. Det vurderes ud fra valg af materialer, hvor det vægtes højt, at materialerne ikke skal udskiftes, eller det er muligt kun at udskifte enkelte elementer.
Livscyklusvurderingen har ligeledes fokus på byggeriets fleksibilitet i anvendelsen af byggeriet, både i forhold til udnyttelse af døgnets 24 timer men også fleksibiliteten ved skift af ejer/formål med bygningen.
Ved ansvarligt byggeri er der mange krav og forskellige fokusområder, afhængigt af den certificering der er valgt. Her på siden finder du hjælp til de forskellige certificeringer som har fokus på ansvarligt byggeri.
Solide materialer og godt håndværk
Omdrejningspunktet for vores forretning har altid været solide materialer og respekten for det gode håndværk. Vi har leveret miljø- og indeklimacertificererede produkter længe inden certificeringerne for alvor blev kendt; træ fra de nordiske skove og kvalitet i leverancen.
I dag kan alt importeret træ fra Bygma i Danmark leveres som enten PEFC- eller FSC®-certificeret.
Vi tænker også selv i ansvarlighed
Som led i vores ønske om at fremme det mere ansvarlige byggeri, vejleder vi ikke blot vores kunder, vi tænker også ansvarlighed ind i vores egne handlinger.
Vi fokuserer ikke blot på materialer, men også på de mennesker der indgår i byggeriets værdikæde. Vi tilstræber bl.a. at give vores medarbejdere en grundlæggende forståelse for certificeringerne og tilskynder dem til energivenlig adfærd.