Tænk lyset ind, når du vælger vinduer
Dagslyset er et af de vigtigste elementer i din bolig. Derfor er det en god ide at tænke lysindfald med ind fra start, når du skal bygge nyt. Dagslys gør folk glade. Og flere og flere boligejere vælger store vinduespartier. Der er ingen, der har lyst til at sidde bag bittesmå glughuller længere.
Sagt på en anden måde. Vinduer og døre har stor indflydelse på det samlede indeklima i dit hjem, og dermed på hvordan du og din familie trives. Lysindfaldet i din bolig påvirkes af vinduets størrelse, konstruktion og placering i huset – fx giver vinduer med slanke profiler og smalle sprosser et større rudeareal, som lukker endnu mere lys ind i boligen.
Vinduer med flere fordele
Det kan dog betale sig at kigge på mere end udseendet, når der skal vælges vinduer. Også indeklimaet, energiforbruget og sikkerheden i din bolig påvirkes af, hvad du vælger.
Nye vinduer og døre er en investering i fremtiden. De skal passe til husets stil, reducerer omkostninger til opvarmning af boligen og leve op til beboernes ønsker og behov for bl.a. sikkerhed eller støjreduktion.
Det ved vi hos Rationel, og derfor arbejder vi hver dag på at udvikle vores produkter, så vi sikrer, at de lever op til fremtidens krav. Produkternes gode isoleringsevne kombineret med et design, der lukker mest muligt dagslys og gratis solvarme ind, betyder, at Rationels vinduer sikrer en lav varmeregning i din nye bolig. A-mærkede vinduer er fx energibidragende, da de lukker mere varme ind, end de lukker ud.
Bæredygtighed og lang levetid
Kvalitet, arbejdsforhold og miljøpåvirkning er alle faktorer, der definerer fremtidens vinduer og døre.
Hos Rationel er vi med til at passe på vores fælles ressourcer. Vi benytter fx FSC®-certificeret træ, og efter endt levetid kan 93% af vinduets komponenter genanvendes. Og med minimal vedligeholdelse og pleje kan vinduer og døre fra Rationel holde i op til 50 år.