Stilrent vinkelhus med gennemtænkte detaljer og lækkert lysindfald

På Gundinghave 5 ligger det perfekte familiehus med et stort køkken/alrum, hvor der er plads til at samles – med børneafdeling og voksenafdeling i hver sin ende af huset.

Optimal rumfordeling med godt
lysindfald dagen igennem

Velkommen til eurodan-huses bud på det perfekte familiehus – et stilrent vinkelhus på 175 m2, hvor særligt det store køkken/alrum, med delvis åben forbindelse til stuen, skaber rammerne om godt samvær. De to rum adskilles af en smuk biopejs, som både giver hygge og varme til rummene. Det stilrene udtryk fuldendes af et køkken med lyse fronter og en klassisk hvid bordplade. Bag én af lågerne gemmer sig et praktisk skjult depot/viktualierum.

Lys har en stor indflydelse på vores humør og velvære, og i dette hus har et lækkert lysindfald været højt på prioriteringslisten. Køkken/alrummet tilføres masser af lys via store vinduespartier og to ovenlysvinduer over køkkenøen. I stuen er der ligeledes store vinduespartier, og en glasdør der giver direkte adgang til terrasse og have. En løsning der, særligt om sommeren, får inde- og udeliv til at smelte sammen.

Fra stuen er der adgang til husets forældreafdeling, som består af walk-in closet, soveværelse og et lækkert badeværelse med blandt andet shampoohylde og glasvæg ind til brusenichen.

I modsatte ende af huset findes børneafdelingen. Den
består af tre gode værelser og et badeværelse. Husets entré, som blandt andet holdes lys af en lystunnel i loftet, er også placeret her, så når ungerne bliver større, kan de komme ind og ud uden at forstyrre resten af familien.

I denne ende af huset findes også et praktisk bryggers med direkte adgang til den integrerede dobbeltgarage.

Om huset
Boligareal
175 m2
Garage
50 m2
Hustype
Vinkelhus
Grundstørrelse
915 m2
Download plantegning

Om eurodan-huse

Siden 1978 har eurodan-huse bygget tusindvis af nye hjem til danskerne. Vi har gjort det med omhu, ansvarlighed, lydhørhed og en udpræget sans for kvalitet – helt ned til mindste detalje. Vi har formået at kombinere det høje kvalitetsniveau med et prisniveau, hvor alle kan være med. Vores huse er nemlig for hvem som helst, der ikke vælger hvad som helst.

 

Så drømmer du om et nyt hus byg­get af en bundsolid og ærlig virksomhed, der kan sit kram til fingerspidserne – så tøv endelig ikke med at kontakte os.

 

Vi bygger huse i hele landet og har kontor og showrooms i Rødekro, Vejle, Aarhus, Aalborg, Odense og Roskilde.

 

Grundlagt: 1978
Antal huse pr. år: ca. 350
Kategori: Enfamiliehuse
Geografi: Landsdækkende

Se alle huse fra eurodan-huse